Forside Kurser Luftpåfyldning Galleri Artikler Links/Kontakt

 



Rosalie Moller

”Rosalie Moller”

”Rosalie Moller”

Af Johnny Angelo.

Jeg kan nok forstå den følelse som ”Jacques Cousteau” havde da han første gang dykkede på SS Thistlegorm, et vrag som var fuldstændigt urørt, denne følelse fik jeg da jeg i sommeren 2002, dykkede Rosalie Moller for første gang.

 

Skibet og dets historie:

 

Rosalie Moller blev bygget i Glasgow af Barclay Curle & Co, i 1910 og hed da ”Fransis” hun var et moderne skib efter den tid, og kom vid omkring. Hun var 108,2m lang og en brutto ton på 3960 tons, med en topfart på 10 knob.

I Marts 1931 blev hun solgt til Moller Line og omdøbt ”Rosalie Moller.” Hun sejlede da mellem Kina og Shanghai.

Sidst i Trediverne blev hun kaldt hjem, da der udbrød krig, og forsikringerne på skibe heller ikke dækkede tab i krigsaktioner, så i 1940 var Rosalie Moller derfor tilbage i Liverpool, under kommando af Kaptajn James Bryne fra Australien.

Her blev hun bygget om, så hun kunne tage 4500 Tons, men så var hendes fart også kun 7 knob!

Hun blev hyret af den Britiske regering til at fragte kul til hærens havne rundt om i Middelhavet.

Dette kul var specielt da det udviklet mindre røg en andet kul, så fjendens skibe havde svært ved at se dem.

Men da Tyskerne havde overtaget Middelhavet, måtte Rosalie Moller sidst i Juli 1941 syd om Afrika, og op igennem Rødehavet til Suez kanalen, hvor det måtte vente på at der blev ryddet op, efter at to skibe havde kollideret i indsejlingen til Suez.

Kaptajn James Byrne kastede derfor anker lige nord for Gubal, og ventede på at komme videre.

Den 5. Oktober 1941 sendte Tyskerne to Heinkel He 111 på et nat togt efter Queen Mary som var et troppetransport skib, med mere end 1200 soldater til Nord Afrika, men fandt ”KUN” SS Thistlegorm som de sank kl. 0130 den 6. Oktober 1941. En kæmpe ild søjle rejste sig og afslørede flere skibe der lå på anker. Fra dette øjeblik vidste Kaptajn James Byrne at han ikke var sikker.

48 timer efter var to andre Heinkel He 111 på vej ned over Egyptens Nordlige kyst, og mod Suez.

Kl. 0140 den 8. Oktober 1941 sank Rosalie Moller. ” to besætnings medlemmer sagnet. ”

 

Safarien:

 

Torsdag den 11. aug. 2002 kl. 05:45 var det så tid til den længe forventet Staff safari, Med Dive Africa Watersports, vi var kun 6 m/k på båden i år, nogle måtte blive i Centeret!!

Forventningerne var helt i top da vi havde fundet koordinaterne på et ret ukendt vrag ” Rosalie Moller” men først skulle vi krydse Suez, og det kunne godt blive noget af en prøvelse for nogen på båden, det vidste sig at blive en rolig tur for alle. ( næsten )

Vi ankom til Sha`ab abu nuhas sidst på formiddagen og dykkede med det samme på Ghiannis D. – Christola K. og Sea Star, på vej ud legede 4 delfiner med vores Zodiac, men vi så ikke noget til dem under vores dyk, Susanne var den eneste der så en Whittip Reef Shark, og så havde vi fået nok for den dag! Resten af dagen gik med at fiske, ( vi skulle jo have noget aftensmad )

 


Vraget:

 

         

 

Næste morgen var kursen sat mod Bluff Point og en uforglemmelig dag på VRAGET.

Vi var på plads med vores safari båd ” Sea Angel ”  allerede kl. 0830 og nu var det store spørgsmål om vi skulle tage en time mere rundt om Bluff Point med Sea Angel eller krydse en meget meget lav kanal med Zodiacen, det blev det sidste.

Op i gummibåden 4 mand og to lokale og af sted, men først lige et tjek om nu også den kunne komme over, Hmmmm, det var ret lavt så vi måtte være forsigtige da korallerne var meget skarpe, og vi ville ikke miste vores gummibåd nu.

Det første stykke tid gik det fint, men så blev det lavt, der var ikke andet at gøre end at stå ud og begynde at trække.

Vi havde spottet 4 store Eagel Rays som var ved at få deres morgenmad på lavt vand, men det var ikke det, der var i vores tanker lige nu, nu var det om at komme over det lave og få tændt for GPSen så vi kunne komme ned og se om hvad vi havde hørt var sandt.

Endelig fri for koraller og sand, og derudaf det gik,

Pludselig opdager vi en bøje, det kan ikke passe, da vi er ved bøjen siger vores GPS at det stadig er 190m til vraget, så er det nu skal vi stole på vores teknik eller prøve bøjen?

Vi tager bøjen, alle mand i vandet på en gang og så fat i tovet og derned af, sigten er kun ca. 8-10m og vi ved ikke hvad der venter os for enden af tovet.

Forventningerne er store og pludselig dukker noget mørkt frem, det er et vrag! Det er VRAGET.

Først masten ca. på 17m vi følger den ned til dækket ca. 30m, hvor vi deler so i to, Jeg og Kenneth dykker sammen mens Marko og Ernu udforsker vraget for sig selv.

Hvad vi ser er så storslået at det næsten tager vejret fra os alle, dykke et vrag hvor kun få har været, og korallerne stadig er i tiptop, og glasfisk over det hele. ( Jeg kunne forestille mig Thistlegorm sådan engang. )

Men da det er ret dybt vare glæden som regel kort og vi returnere  til tovet for at gå op og lave sikkerheds stop.

Tilbage i Zodiacen, alle ved ikke hvor de skal begynde eller hvor de skal slutte, jeg fik skudt en hel film og fortæller om hvad jeg så, men der er meget inu finder jeg hurtigt ud af, så vi beslutter at tage et nyt dyk senere ved middagstid, men ak nu er vandet så lavt at da vi prøver at komme over kanalen er det umuligt, og vi må vende om og dykke Bluff Point.

 

 

Sidst på eftermiddagen er vandet tilbage og nu skal det være, op i Zodiacen og der ud af, denne gang er der ingen problemer, men kl. er blevet 1830 og solen står nu lavt, så hvordan er sigten nu?

Stille glider vi ned af tovet, og der er hun, med flere fisk end på første dyk, og denne gang går turen ind i vraget, vi deler os i to igen så vi ikke hvirvler for meget slam og støv op af hensyn til fotografering. Der er stadig fuld last af kul, så vi kommer ikke så langt omkring i lastrummene, men vi kommer ind i køkkenet hvor der stadig står krydderier på hylderne og på komfuret står der en gryde med låg på, sikkert rester fra aftensmaden. På broen er Kaptajnens pengeskab på gulvet og alle vinduer af messing er der i nu, ( Men hvor længe? )

 

 

I en af korridoerne finder vi en laksko som er tabt i farten, og i værkstedet ser vi skruestikken som ikke er i brug lige nu!

Det er nu næsten helt mørkt på denne dybde ca. 42m og Lionfish i massevis kommer frem for at få deres aftensmad som hovedsagligt består af Glasfisk, men der er også kommet hundreder af store Grouper som vil deltage i ”festen.”

Vi svømmer rundt så længe som muligt, og igen får jeg skudt en hel film.

Tilbage på tovet, alle ser tilfredse ud, og så ikke mere dykning den dag, da vi vil være friske til næste morgen, hvor vi tager rundt om Bluff Point med Sea Angel.

På vejen rundt kommer en hel flok Delfiner og begynder at lege med båden, og lidt senere er en stor Manta i overfladen for at få sig lidt morgenmad.

Sidste dyk på Rosalie Moller, denne gang er Susanne & Seriette også blevet så interesseret af vores fortællinger at de må med, og godt for dem for når man har chancen må man ikke gå glip af den.

Endnu engang ned af tovet og så dele os i tre, pigerne sammen og os som tidligere, og nu skulle der dykkes, for det var sidste dyk på VRAGET for denne gang.

Nu gik munden som smurt, alle havde noget at fortælle og det blev en god tur på vej hjem, men først et stop på Shark Rock, men det kunne ikke måle sig med det vi lige havde oplevet.

Kl. 17:00 den 13. aug. 2002 var vi hjemme igen, efter en uforglemmelig tur til Den Anden Side, som vi siger her i Sharm El Sheikh.

 

Til Fremtidige dykkere på Rosalie Moller:

 

Please; ”kun se ikke røre” for så har vi noget at

se frem til næste gang vi kommer på de kanter!

Venlig hilsen

Johnny Angelo

RayDivers Næstved.

 

 

 

 

    

 

All photo by J. Angelo